Brug for en skarp moderator?
Journalist Sofie Buch Hoyer tilbyder professionel styring af interviews, paneldebatter og konferencer
Den gode vært
Som moderator kombinerer jeg mine erfaringer inden for politisk journalistik, dansk scenekunst og højskoleverdenen. Jeg er et energisk og engageret samfundsmenneske, som formår at skabe levende debatter, der aktiverer både paneldeltagere og publikum.
Siden 2015 har jeg modereret samtaler og diskussioner over hele landet. Jeg interviewer med stor begejstring politikere, eksperter og borgere om tidens vigtigste emner, alt imens jeg sikrer en smidig struktur og sammenhæng i arrangementet – og holder styr på klokken!
Konference på Den frie Lærerskole i 2022. Foto: Erik Schmidt
Vært til DUF’s ungdomspartilederdebat på Folkemødet 2025.
De gode spørgsmål
Jeg er en grundig og fagligt stærk moderator, der hurtigt sætter mig ind i kompliceret stofområder. Jeg afvikler interviews og debatter i en imødekommende og lyttende tone, hvor alle aktører spilles gode gennem nuancerede spørgsmål og konstruktiv dialog.
Jeg er dedikeret i alle faser af et samarbejde – lige fra den indledende kontakt til forberedelserne og selve afviklingen af et arrangement. Jeg gennemfører uden problemer interviews og debatter på engelsk, ligesom jeg gerne inddrager digitale værktøjer og formater undervejs. Jeg er desuden tilknyttet bureauet Moderator.dk.
“I en tid, hvor mange føler sig kaldet til at påtage sig rollen som moderator, er det befriende, at der findes kompetente mennesker som Sofie.”
– Jasper Gramkow Mortensen, forstander og skoleleder, Skolerne i Oure Sport & Performing Arts
“Sofie formår at skære igennem på de rigtige tidspunkter, og med hende som moderator er man sikret en professionel debat, hvor deltagerne bliver trykket på maven på de centrale emner.”
– Sarah Borger, tidligere chefredaktør, RÆSON
“Sofie er formidabel til at sætte en scene, og hun bidrager med et højt niveau til et arrangement, fordi hun selv er indsigtsfuld, oprigtig nysgerrig og fuld af en begejstring, der ikke kan undgå at smitte.”
– Lise Korsgaard, sekretariatsleder, Grundtvigsk Forum
Det gode netværk
Jeg har en bred kontaktflade ift. netværk og emner – og styrer bl.a. debatter om:
- Uddannelse og dannelse
- Klima-, miljø- og energipolitik
- Børn og unges trivsel
- Landdistrikternes udvikling
- Kulturliv: musik, teater, kunst, sport
- Digitalisering og teknologi
- Medier, demokrati og offentlighed
- Sundhedspolitik og arbejdsmiljø
- Uddannelse og dannelse
- Klima-, miljø- og energipolitik
- Børn og unges trivsel
- Landdistrikternes udvikling
- Kulturliv: musik, teater, kunst, sport
- Digitalisering og teknologi
- Medier, demokrati og offentlighed
- Sundhedspolitik og arbejdsmiljø
Præmis, perspektiver og pris på en debat fastlægges altid ud fra den konkrete forespørgsel, herunder arrangørens behov og forventninger.
Dialog mellem Vanopslagh og Peter-Hansen på Niels Brock 2025.

Debat om fremtidens uddannelser på Efterskolernes årsmøde i 2023. Foto: Lars Krabbe

Interview med Helle Thorning-Schmidt på Roskilde Festival Højskole i 2020. Foto: Mikkel Bech-Hansen

Hovedmoderator på KL’s Digitaliseringsmesse 2025. Foto: Morten Knudsen

Panelsamtale om Generation Z til Relesys’ konference Empower 2025.

Vært for Danmarks Entreprenørskabsfestival 2024. Foto: Alec Andreev

Aftertalk om filmen “Hvis jeg dør i dag” i Bio Mors på Kulturmødet 2025. Foto: Per Bille

Interview med kulturminister Jakob Engel-Schmidt på Kulturværftet i Helsingør, 2023. Foto: ThinkAlike

Samtale med musiker Asbjørn om fællesskabets sol- og skyggesider, 2024. Foto: Emil Hamer Boisen

Debat om ungemagt i EU på Folkemødet 2024. Foto: René Thorup Kristensen

Interview med forfatter Glenn Bech på Folkemødet 2023. Foto: Lise Korsgaard

Samtale med Poul Nyrup Rasmussen på Blaagaard Teater, 2019. Foto: Brian Berg

Talk om diversitet i musikbranchen på Roskilde Festival Højskole, 2019. Foto: Kasper Witte





Live-transmitteret talk om Hong Kongs frihedskamp på CPH:DOX, 2021.

Interview med Mogens Lykketoft på Blaagaard Teater, 2019. Foto: Brian Berg

Frirumsdebat med Tom Jensen og Ulrik Haagerup på Folkemødet, 2022: Foto: Emil Hamer Boisen

Talk om digital dannelse på Resonans 2023 på Oure Højskole. Foto: Erik Schmidt

Samtale mellem Ulla Terkelsen og Lykke Friis på CPH:DOX, 2023. Foto: Kim Foss
Samarbejder
Her er et udpluk af de foreninger, virksomheder og institutioner, som jeg har løst opgaver for:
Anbefalinger
Hvad mine kunder siger om mig:
”Vi har haft fornøjelsen af at samarbejde med Sofie som moderator på Digitaliseringsmessen 2024 og 2025 – KL’s store messe og konference for offentlig digitalisering.
Sofie har været en kæmpe gevinst for holdet: Hun er lynskarp og engageret, med en imponerende evne til at navigere i komplekse dagsordener fra digital suverænitet til digital inklusion. Hun laver et solidt forberedelsesarbejde, og når hun står på scenen, skaber hun ro, energi og nærvær – både for publikum, oplægsholdere og paneldeltagere. Hun stiller de rigtige spørgsmål, tør udfordre og gør det altid med et glimt i øjet og et smittende smil.
Kort sagt: Sofie er førstevalg på vores holdkort, når vi skal planlægge næste års messe.”
Søren Nørgaard Madsen & Anna Høxbro Bak
Konsulenter, Kommunernes Landsforening
”Vi havde en rigtig fin og vellykket demokratidag med alle Niels Brocks afgangselever i Tivoli i oktober 2025 i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget.
Samtalen på scenen mellem Alex Vanopslagh og Kira Marie Peter-Hansen blev meget personlig og konstruktiv – takket være en yderst professionel styring af Sofie.”
Anya Eskildsen
Adm. direktør, Niels Brock
”Sofie Buch Hoyer var en stor gevinst for vores debatarrangement om kvalitet i erhvervsuddannelser i september 2025. Hun bidrog med grundighed og saglighed i forberedelserne med for-interviews og programudvikling og havde bl.a. et skarpt blik for at få de unges stemmer i spil.
På dagen fik hun med sin rolige facon og evne til at stille interessante spørgsmål skabt en engageret debat. Hun var dygtig til at samle trådene og holde overblikket – både for os som arrangører og for publikum. Vi giver hende vores varmeste anbefaling.”
Anne Breinhold Olsen
Chefkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut
”Sofie var meget professionel og ekstremt nem at arbejde sammen med. Det er rart at arbejde sammen med nogle mennesker, der også har sig selv med på arbejde, og som ikke er bange for at ytre deres mening og stille undersøgnede spørgsmål allerede i forberedelsesfasen.
Den personlige tilgang kommer især til udtryk ved, at Sofie prioriterede et in-person møde, og at hun rakte ud til paneldeltagerne personligt. Det skaber tryghed at mærke, at en ekstern partner også tager ansvar for udfaldet! Stor ros herfra.”
Oliver Holleufer
Teamleder, Relesys
”Sofie Buch Hoyer er særdelses kompetent i sin rolle som moderator. Vi brugte hende til et arrangement, hvor bestyrelser og ledelser diskuterede efterskolernes placering i det kommende uddannelsesbillede. Sofie faciliterede debatten med virkelig gode spørgsmål til panelet, og hun forstod på fornem vis at inddrage skolerne, så der var en levende og interessant debat aftenen igennem. Debatten var seriøs, tonen god – og så var der heldigvis også plads til humor undervejs.”
Helle Vestergaard
Leder, BGI Akademiet
”Sofie Buch Hoyer var en uvurderlig moderator til The Green Youth Forum 2024. Hun bidrog til at skabe engagerende og meningsfulde samtaler, der satte både oplægsholdere og deltagere i centrum. Med sin professionelle tilgang sikrede Sofie, at alt forløb glat og uden komplikationer – lige fra timing til håndtering af spørgsmål og dialog.
Hendes evne til at balancere struktur og spontanitet gjorde, at arrangementet føltes både professionelt og nærværende. Det var tydeligt, at deltagerne gik hjem med en værdifuld og inspirerende oplevelse – i høj grad takket være Sofies indsats som moderator.”
Marie Kalvig og Jina Nilsson
Projektmedarbejdere, Danske Iværksættere
”Sofie navigerede fantastisk i rollen som moderator, på trods af at vi havde nogle meget sammensatte paneler, der bestod af alt fra faglige eksperter, græsrodsfolk, politikere og unge mennesker i socialt udsatte positioner. Både studerende og undervisere, der deltog på vores Børnekonventions-konference 2023, var begejstrede for afviklingen og satte stor pris på Sofies evne til at inddrage de deltagende.”
Jacob Graack
Lektor, Københavns Professionshøjskole
”Sofies engagement og passion for at give publikum en topoplevelse skinner igennem i alt, hvad hun gør. Det fornemmes tydeligt, når hun roligt og sikkert leder publikum gennem oplæg og debatter. Hendes energi skaber samtidig et rum, hvor hun selv er undersøgende og kan udfordre og dykke ned i spændende dialoger med oplægsholderne på scenen.”
Martin Perregaard-Bitsch
Direktør, Destination Trekantområdet
”Vi følte os helt trygge ved at overlade roret til Sofie, der forud for konferencen ’Biblioteksbrug i dag og i morgen’ både var grundig i sin egen forberedelse og i sine spørgsmål til vores forberedelse. Hendes overvejelser bidrog til en frugtbar fælles refleksion over dagens forløb og stemningen af rummet. Vi tøver ikke med at anbefale Sofie.”
Lotte Hviid Dhyrbye og Kristine Lykke Roed
Tænketanken Fremtidens Biblioteker
”Sofie Buch Hoyer er en veloplagt moderator, der løftede opgaven med overskud og blik for både helheden i konferencens flow og detaljen i samtalerne. I vores samarbejde lagde vi vægt på et stærkt forarbejde i form af fælles gennemgang af materialet og research. Undervejs i dette stillede Sofie sig til rådighed og indgik i de redaktionelle overvejelser med kompetente inputs, der bidrog til at forme vores konference med mest mulig værdiskabelse.”
Søs Krogh Vikkelsøe
Leder, Kulturværftet i Helsingør
”Sofie styrede os med sikker hånd gennem Folkeoplysningens Dag 2023 med muntre oplæg til foredragsholdere, skarpe spørgsmål til politikere og panelister og elegante overgange mellem programpunkterne. Sofie optrådte på alle måder professionelt, engageret og vidende, og DFS vil med glæde samarbejde med hende i andre sammenhænge.”
Ulrik Kampmann
Sekretariatschef, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
“I en tid, hvor mange føler sig kaldet til at påtage sig rollen som moderator, er det befriende, at der findes kompetente mennesker som Sofie. Hun forstår opgaven – og med et overskud og en indsigt i rollen formår hun både at skabe ro og dynamik og give både gæster og lyttere en oplevelse, der handler om det, det altid burde handle om – nemlig paneldeltagerne og hvad, de har på hjerte. Det demonstrerede hun blandt andet på dannelsesfestivalen Resonans 2022. Tak for det, Sofie.”
Jasper Gramkow Mortensen
Forstander og skoleleder, Skolerne i Oure Sport & Performing Arts
”Sofie er en altid forberedt, seriøs og energifuld moderator og facilitator. Hendes musikalitet skinner igennem, når hun uden besvær styrer både politiske debatter og ungeinddragelsesprocesser. Sofie bidrager med sit skarpe blik og overblik, en politisk og kulturel erfaring og indsigt – og så er hun ikke bleg for at svinge en guitar til fællessang, hvis behovet opstår.”
Kasper Brinck
Ungekulturkonsulent og daglig leder af Ungehuset Værket, Vejle Kommune
”I 2021 havde vi på CPH:DOX tre repræsentanter fra Hong Kong-bevægelsen som gæster i vores hovedprogram ’An Evening With’, der blev live-transmitteret på grund af corona. Sofie modererede samtalen, der var kompliceret i både indhold og udformning: Hun skulle formidle et avanceret emne på engelsk, på tværs af tidszoner, transmitteret på en usikker netforbindelse og med hele tre deltagere i panelet. Sofie gik velforberedt til opgaven og gennemførte på absolut professionel vis samtalen, så alle følte sig i trygge hænder – både debattørerne fra Hong Kong, det publikum, der fulgte med bag skærmene, og mig som arrangør.”
Marie Erbs Ørbæk
Livechef og programlægger, CPH:DOX
“Jeg har samarbejdet med Sofie i flere sammenhænge – ikke mindst i min tid som chefredaktør på RÆSON. Her viste hun sin store forståelse for det politiske spil og sin stærke evne til at udfolde komplekse samtaler med toppolitikere og førende eksperter. Sofie formår at skære igennem på de rigtige tidspunkter, og med hende som moderator er man sikret en professionel debat, hvor deltagerne bliver trykket på maven på de centrale emner, og hvor alle kommer ordentligt til orde. Hun er et usædvanligt engageret og skarpt menneske og i det hele taget en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med.”
Sarah Borger
Tidligere chefredaktør, RÆSON, og tidligere kommunikationskonsulent, DFUNK
”Folkehøjskolernes Forening i Danmark har haft glæde af Sofie som moderator til flere større events på Folkemødet, Naturmødet og forskellige årsmøder og seminarer. Hun har ofte selv stået for både program, produktion og afvikling – og er særdeles dygtig til at binde debatter sammen fra start til slut. Sofie er skarp på at samle op på pointer og inddrager om muligt altid publikum, hvilket gør hende til en aktivt lyttende moderator og en dygtig producent af levende debatter.”
Jakob Bonde Rasmussen
Kommunikationschef, Folkehøjskolernes Forening i Danmark
”KFUM-Spejderne har benyttet Sofie som moderator på to debatter på Folkemødet 2022. Sofie var skarp, indlevende og præcis i spørgsmål og formuleringer – og ikke mindst særdeles velforberedt. Desuden viser Sofie en stor og oprigtig nysgerrighed i forhold til emner og debattørernes perspektiver.”
Ole Buch Rahbek
Generalsekretær, KFUM-Spejderne i Danmark
“Sofie er en levende moderator, der præger en sal og et rum med sit store nærvær og en opmærksomhed på både indholdet og de mennesker, der er en del af samtalen. Sofie er formidabel til at sætte en scene, og hun bidrager med et højt niveau til et arrangement, fordi hun selv er indsigtsfuld, oprigtig nysgerrig og fuld af en begejstring, der ikke kan undgå at smitte.”
Lise Korsgaard
Sekretariatsleder, Grundtvigsk Forum
Undervisning
Ved siden af mit virke som moderator underviser jeg jævnligt i journalistik, kommunikation og debattræning – på højskoler og i foreninger og organisationer. Undervisningen kan tage form som længere forløb eller enkeltstående oplæg og workshops.
Jeg er i øvrigt uddannet friluftsvejleder fra Paul Petersens Idrætsinstitut og bruger gerne naturen som ramme og redskab, når jeg underviser. Det højner både humøret, indlæringen og sammenholdet, når vi befinder os i skoven, ved vandet eller rundt om et bål!
Foredrag
Ind i mellem holder jeg foredrag om emner som Grundtvigs relevans i verden; offentlighed, demokrati og embedsværkets rolle i dansk politik; kreativitet og nye forbindelseslinjer samt Generation Y’s syn på fremtiden. Foredragene bliver tilpasset den enkelte forespørgsel.
Jeg tilbyder også sangforedrag sammen med min søster, Marie Hoyer Häggberg, der er professionel pianist. Vi tager udgangspunkt i Højskolesangbogen og bliver hyret af virksomheder og organisationer til at spille og motivere fællessange med eller uden et tema.
Scenekunst
Jeg samarbejder løbende med den Reumert-vindende skuespiller og instruktør Ina-Miriam Rosenbaum om teaterforestillinger, der stiller skarpt på politiske skandalesager i et mix af journalistik, skuespil og satire.
I Skattesagens Helte (2017) interviewede jeg efter udvalgte forestillinger på Blaagaard Teater eksperter om Helle Thorning-Schmidts skattesag.
I CoryDONG (2019) om salget af DONG under finansminister Bjarne Corydon var jeg vært for anden akt af forestillingen under hele turnéen.
I Det Fortrolige Rum (2022) om offentlighedsloven medvirkede jeg som den virkelige journalist på scenen og spillede undervejs ind med faktuelle og dokumentariske indslag.
I The Sanjay Shah Shitshow (2025) om udbytteskandalen modererede jeg en række aftertalks på Folketeatret og Teatret Svalegangen.
Om
Sofie Buch Hoyer. Født i 1990 og opvokset på Lolland-Falster.
Bachelor i journalistik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og University of Hong Kong. Uddannet fra Dagbladet Politiken.
Modtager af Jyllands-Postens Mindelegat 2016.
Som nyuddannet rejste jeg i Rusland, Kina, Japan og Australien og freelancede for bl.a. CNN International, Politiken, TV 2 Nyhederne, Radio24syv og Ud&Se.
Jeg har tidligere været ansat som ansvarshavende redaktør på Højskolebladet, uddannelsesreporter på Politiken og redaktionschef på RÆSON.
Gennem årene har jeg været tilknyttet forskellige højskoler som underviser, og i perioden 2012-2020 var jeg med til at etablere Roskilde Festival Højskole.
Kontakt
Ræk ud til mig på mail, telefon eller sociale medier. Du kan også udfylde og sende kontaktformularen.
kontakt@sofiebh.dk
+45 61346414









































![På scenen i Det Fortrolige Rum. På scenen i Det Fortrolige Rum. Foto: Montgomery Studio]<br />](https://sofiebh.dk/wp-content/uploads/2024/12/scenekunst-det-fortrolige-rum.webp)
